Hele skabningen fryder sig over Dig

Meningen med faste er at undertrykke det egoistiske jeg, der altid prøver at manifestere sig. Jo mindre “jeg”, jo mere plads er der til Gud i vores sind. Derfor siger Jesus, at dæmoner fordrives med bøn og faste.

Faste er altså ikke en “udvendig” ting, der skal vise omverdenen, hvor from man er. Der er tale om det modsatte! Man faster stille og diskret, og tager hellere en frikadelle, end risikerer at andre forarges med det resultat, at de fjerner sig fra Gud. Bøn og faste er noget personligt mellem dig og Herren.

Protestantismen er under det åg, man kunne kalde gerningsUretfærdighed. Det vil sige troen på, at man bliver uretfærdig ved gode gerninger. Man tør ikke handle i overensstemmelse med sin tro, af lutter angst for at andre skal dømme én som gerningsretfærdig. Jesus´ kritik af farisæerne er blevet vendt på hovedet, og protestanterne er dermed endt det samme sted som farisæerne, der kun tænkte på deres omdømme.

Denne tænkning er gået i et med kulturen. Blandt danskere er der næsten ikke noget værre skældsord end at blive kaldt for “hellig”, selvom det tværtimod burde betegne den højeste lykke. Anderledes forholder det sig da også i mange andre lande. I familie med “hellig”, har vi også “god” der almindeligvis opfattes som synonymt med “selvgod”, og dertil kender vi “godhedsindustrien”, “godhedens fællesskab” og så videre. I stedet for hellighed har vi fået jantelov.

Men som mennesker skal vi bekymre os om, hvad vi tror Gud mener, og ikke hvad mennesker mener! Og derfor skal vi være frimodige og lade handling følge ord. Hvorfor ellers siger Jesus: “Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig”? Og hvorfor siger Jakob: “Hvad nytter det, mine brødre, hvis et menneske siger, han har tro, men ikke har gerninger?”

Derfor, gå roligt ind i dit lønkammer og fast med god samvittighed. Du skal ikke lade dig udfordre af dit ego og opfinde en særlig snedig faste, men følg ganske enkelt Kirkens ældgamle fasteprogram frem til Kristi lysende opstandelse: vær veganer, drop alkohol, og suppler gerne med skaldyr o.l.

Gemt i: Ikke kategoriseret d. 6. marts, 2011 | Ingen kommentarer »

Et tidsrum, et limbo, som Gud giver os, for at teste om vi er gode børn, og bagefter vil han give os – i forhold til vores dyder – et fremtidigt liv uden pauser og prøvelser.

Ville det være fair, hvis et menneske, blot fordi han har fået den særlige gave at kunne tjene Gud, også fik velstand og rigdom gennem hele livet? Er han ikke allerede blevet givet så meget, at han betragter sig som lykkelig, selv hvis livet på jorden går ham imod?

Ville det ikke være urimeligt, hvis den der har det guddommelige lys i sit hjerte og glæden ved en klar bevidsthed, også skulle have verdslige æresbevisninger og velstand. Og ville det ikke også være uklogt?

Gemt i: Ikke kategoriseret d. 4. marts, 2011 | Ingen kommentarer »

Man behøver bestemt ikke at være kristen for at kende til de store forskelle mellem islam og kristendom. Det er jo en politisk sag. At der også er ligheder betragtes som mere eller mindre ligegyldigt, men det har tværtimod stor betydning.

Islam er ikke som islamofober ynder at hævde en månedyrkelse stammende fra en livsfjendtlig ørken. Grundlæggende er islam et kætteri. Ordet kætter stammer fra “katharerne”, som betyder “de rene”. Og det er meget betegnende for islam, at man gennem troen ønsker at rense sig fra synd.

Men kætteri betyder også afvigelse fra den rette tro, og historisk set, er det netop hvad der hændte. Islam udviklede sig i høj grad i et kristent miljø. Kristendommen havde jo en dominerende stilling i Mellemøsten og Mesopotamien i det 6. århundrede.

Islam var på ingen måde det første kætteri. Dengang som nu florerede allehånde afvigelser, hvilket man kan læse mere om i værket “Visdommens Kilde” af den hellige Johannes af Damaskus (676-749). Bogens 3. del handler om kætterierne, hvoraf islam tildeles en særlig opmærksomhed (efter at andre 100 kætterier er beskrevet), hvilket primært skyldes denne afvigelses hastige udbredelse.

Afvigelserne ligger primært i teologien (som pudsigt nok på visse måder kan give mindelser om moderne danskeres religiøsitet) og ikke så meget i de praksisser, man i dagens Danmark har så travlt med at fordømme.

Tørklædet for eksempel. Det er ikke tilfældigt at Gudsmoder Jomfru Maria altid afbildes med tørklæde. Hellige Maria undfangede jo som jomfru og var altid jomfru, og kyskheden vil ikke kun sig selv, da den er båret af kærlighed. Derfor er den kyske kvinde tilhyllet, for ikke at friste mænd.  Sådan var kristne kvinder dengang klædt, og sådan er kristne kvinder den dag i dag klædt i Mellemøsten. Helt op i 1960´erne var italienske og græske kvinder typisk tilslørede.

Fasten var dengang en uomgængelig del af det af være kristen, og sådan er det også i dag i den ortodokse kirke. Traditionen med at faste ved ikke at spise om dagen, eksisterede blandt kristne før islam.

Muslimerne har en 7-dages uge med en ugentlig hviledag tilegnet gudsdyrkelse. I kristne klostre kunne fredag også være en hviledag tilegnet bøn til minde om langfredag. Man har en trosbekendelse og man har Sura al-Fateha, der indleder koranen, som er bygget op som Fadervor (tilbedelse, undergivelse og anråbelse). Man har velgørenhed og barmhjertighedstjenester, og man betaler tiende. Der er pilgrimsrejser – også en oprindelig kristen tradition. Tro uden gerninger er tom. De moralske bud og regler for hvem, der kan gifte sig med hvem, er mere eller mindre sammenfaldende.

Og lighederne rækker også ind i det teologiske: Gud er én! Jesus er søn af Jomfru Maria, og den største “profet” (før Muhammed), og hans budskab er barmhjertighed og tilgivelse. Der er himmel og helvede, der er skabelse og dommedag, der er ånder og engle, der er satan og antikrist, der er mirakler, profeter, Abraham, Isak og Jakob, og ved tidernes ende vil Jesus Kristus komme igen.

Islam havde kristne som den primære målgruppe, og kan tolkes som almindelige menneskers vulgarisering af den sande tro: Det er svært at forstå at profeten Jesus ligefrem er Guds søn, det er svært at tilgive men borgerlig fornuft at holde sig til øje for øje, og det er svært at tro at frelsen kommer til os helt ufortjent af vores egne fortrin og handlinger. Måske var islam endog designet til at angribe Kristi Kirke. Det er betegnende, at muslimerne opfatter islam som den tredie religion, hvor jødedommen er den første og kristendommen den anden.

En anden interessant lighed er begrebet jihad, som på mange måder kan minde om det kristne begreb theosis eller guddommeliggørelse, som forstås og på russisk også kaldes “kamp”. Ligheden ligger ikke så meget i endemålet for kampen, men netop i at den troendes opgave er at anstrenge sig for at forvandle sig.

Tilfældigt er det heller ikke, at moskeer slående ligner kirker i østen med den forskel, at korset er pillet ned, og en minaret er rejst. Der er store forskelle mellem islam og kristendom, men der er også ligheder. Muhammed ville sluge kristendommen, men ligesom hvalen slugte Jonas, har islam i sig forudsætningerne for at muslimerne kan vende tilbage til Kirken.

Gemt i: Ikke kategoriseret d. 21. november, 2010 | 4 kommentarer »

Glemmebogen er som bekendt tyk, og inde i den findes blandt andet meningen med Mortensaften. Gennem århundreder holdt de kristne faste i 40 dage op til jul. Fasten begyndte dagen efter Mortensdag altså den 12. november, og blev nogle steder kaldt for Mortensfasten. Mortensaften er med andre en parallel til fastelavn – det er festen før fasten.

Den dumme legende om at Hellige Morten holdt gæssene med selskab for at undgå at tage slæbet med at lede de troende, kan man roligt grine ad. Det er en sjov historie, men det eneste formål den tjener, er at stille kristentroen i et fjollet lys.

I den ortodokse kirke holder man fortsat trofast denne faste. I den vestlige kirke skrumpede fasten ind til kun at omfatte adventstiden, og senere forsvandt den, for til sidst at afløses af et gudløst madorgie, som Mortensaften så paradoksalt nok er blevet optakten til.

Hellige Morten levede i det 4. århundrede og er fortsat en elsket helgen. Han er et forbillede for militærnægtere, idet han som kristen ikke kunne fortsætte sin militære karriere. Han blev kastet i fængsel, men undgik ulig utallige martyrer at blive henrettet for sin tro. Han slap fri og blev munk.

Læs videre her og her.

Gemt i: Ikke kategoriseret d. 8. november, 2010 | Ingen kommentarer »

Hovmod og stolthed er en af hovedkilderne til synd og fornægtelse af Gud. Esajas (14:12-15) fortæller, hvordan ærkeenglen ville gøre sig lig med Gud, og derfor blev slynget til jorden, hvor han nu regerer. Og sådan går det med hver enkelt af os, når vi som små hunde igen og igen forsøger at komme til at spise med ved de stores bord, men uvægerligt glider og falder til gulvet.

Hver gang menigheder deler sig i uforsonlighed, bliver til sekter og måske senere til selvstændige trosretninger, ligger der personlige ambitioner bag. Hver gang familier opløses og kristne fællesskaber går itu, er det uviljen til ydmyghed, overgivelse og tilgivelse der ligger bag.

Ofte er det slet ikke overlagt, men den uforsonlige er personligt overbevist om, at han følger Guds rette vej, og har måske endda hørt Gud tale til sig. Men hvordan kan han vide, at det ikke er ulven i fåreklæder, der har hvisket ham i øret?

Når så fællesskabet ikke vil bøje sig, er det nærliggende at forkaste det som falsk, og skabe sig et nyt. Det er hårdt at blive, når man ikke føler sig anerkendt – så er det nemmere at gå.

Fællesskabet spiller ikke sjældent også skurkens rolle, for stoltheden hærger os alle. I stedet for at møde den afvigende med kærlighed, dannes der fronter, og snart falder der brænde ned med lyn og torden.

Resultatet er velkendt. Verden ligger øde. Alligevel er der håb!

Gemt i: Ikke kategoriseret d. 20. oktober, 2010 | Ingen kommentarer »

Hvad kan man kende kristne på? Den kærlighed der er imellem os? Den kærlighed vi møder andre med?

Jeg har en nagende fornemmelse af, at netop ikke-kristne ofte er mere parat til at møde andre med åbenhjertighed end kristne. Det er naturligvis bare en fornemmelse, og jeg ved det er en generalisering, for jeg kan også komme med eksempler på det modsatte.

Når jeg som “ukendt” har henvendt mig til folk, der er engageret i en kristen sammenhæng skriftligt, har jeg flere gange oplevet ikke at få svar. Omvendt har jeg for nylig kontaktet to halv-offentlige personer indenfor kulturen om hjælp i en personlig sag, og mødt stor imødekommenhed.

I kristne foreninger oplever jeg et højt åbent eller latent konfliktniveau, og jeg oplever mennesker, der tager Gud til indtægt for deres personlige interesser, ikke holder ord, og ikke undslår sig for at sætte andre op imod hinanden.

Måske tager jeg fejl, men det er som om mistænksomhed har det med at trives blandt kristne.  Det kan være, at det er syndsbevidsthed, der er årsag til, at man tillægger andre negative hensigter,  det kan skyldes århundredernes erfaringer med skismatikere. Det kan også være at djævlen har en særlig forkærlighed for os kristne, som er ham en torn i øjet.

Men vi burde kendes på broderlig kærlighed. Ikke kun til hinanden, men også til dem, vi synes trækker i den forkerte retning. Vi bør ikke holde os tilbage af frygt for at andre kunne opfatte det som føleri eller hykleri, men tværtimod slippe kærligheden løs hvad enten vi kritiserer eller bifalder.

Gemt i: Ikke kategoriseret d. 19. oktober, 2010 | Ingen kommentarer »

Mai Heide Ottesen fra SFI har netop offentliggjort en spændende undersøgelse, der dokumenterer, at børn fra skilsmissefamilier er mere udsatte end andre børn.

“Teenagere fra brudte hjem ryger mere, de drikker mere, har hyppigere stoferfaringer, flere har forsøgt selvmord, og flere har modtaget psykologbistand. Der er også forskelle, når det handler om kost og motionsvaner. Unge i kernefamilier er også mindre udsatte som ofre for overgreb eller har i mindre grad kriminel adfærd.”

Men så siger hun også: “Resultatet er ubekvemt for os forskere, fordi vi nødigt vil tages til indtægt for at være kernefamiliefascister.”

??!!

Bortset fra at forskeren hermed afslører, at hun føler et pres fra den politiske korrekthed i forhold til sin forskning, så må man spørge: hvad er egentlig kernefamiliefascister? Hvad består denne ideologi i, og hvor finder man disse fascister? Kan det tænkes, at mennesker, der opfatter kernefamilien som det bedste for børnene, retteligt skal opfattes som en slags fascister, fordi de principielt betragter andre familietyper som dårligere?

Udsagnet er uhyre karakteristisk for en tid, hvor alt er blevet lige-gyldigt. Sandheden opfattes som et symptom på fascisme, og enhver slags egoisme, kynisme, forkvakling og perversion som et sundhedstegn.

Forskeren har modstræbende måttet konstatere, at kernefamilien faktisk er den bedste ramme om et godt børneliv, og må beklage at sandheden kommer så “ubelejligt” for de voksnes trang til frihed og ansvarsløshed. Samtidig gennemhuller hun ufrivilligt myten om videnskabens neutralitet.

Gemt i: Ikke kategoriseret d. 30. september, 2010 | Ingen kommentarer »

Her på femårsdagen for de famøse Muhammedtegninger er følgende lille historie god at blive klog af:

Den hellige Siluan fra Athos fik besøg af en ivrig yngre ærkemandrit, der var udsendt blandt kristne af andre trosretninger. Ærkemandritten havde stor respekt for munken, og sørgede altid for at besøge ham, når han kom til det hellige bjerg Athos. Munken spurgte ham, hvordan det gik med forkyndelsen i det fremmede. Ærkemandritten, der var ung og uerfaren, svarede nervøst og med store fagter:

- Jeg fortæller dem: jeres tro er perverteret. Alt hos jer er perverteret, alt er løgn, og hvis I ikke omvender jer, vil I ikke blive frelst.

I et imødekommende tonefald spurgte munken ham:

- Fortæl mig imidlertid, hellige ærkemandrit, tror de på Herren Jesus Kristus, og på at Han er sand Gud?

- Det tror de på.

- Ærer de den alhellige Jomfru Maria?

- De ærer hende, men de hævder fejlagtige ting om hende.

- Anerkender de de hellige?

- Ja, de anerkender dem, men efter de brød med Kirken (år 1054), hvilke hellige kan de have?

- Har de gudstjenester? Læser de Guds ord?

- Ja, de har både kirker og gudstjenester, men hvis du så hvor meget bagefter deres gudstjenester er i forhold til vores, hvor kolde de er, hvor sjælløse de er!

- Hellige ærkemandrit, deres sjæle føler, at de gør ret ved at tro Herren, og ved at ære Jomfru Maria og de hellige, som de anråber i deres bønner. Derfor, når du kalder deres tro for tom, vil de ikke lytte til dig…Hvis du i stedet fortæller dem, at de gør godt ved at tro på Gud, at de gør godt ved at tro på Jomfru Maria og de hellige, ved at holde gudstjenester og bede i deres hjem, at de gør godt ved at læse Guds ord og så videre, men at de imidlertid har visse  falske opfattelser, som de bør korrigere, ja så vil alting blive godt og velbehageligt for Gud, og således vil vi alle blive frelst ved Guds nåde. “Gud er kærlighed” (Joh. 4,16), og derfor bør forkyndelsen altid tage udgangspunkt i kærligheden. Da vil både forkynderen og den lyttende få gavn. Hvis du imidlertid kritiserer dem, da folkets sjæl ikke lytte, og der vil ikke komme noget ud af det.

Gemt i: Ikke kategoriseret d. 29. september, 2010 | Ingen kommentarer »

Der foregår i følge det norske KS en kristen vækkelse uden sidestykke blandt muslimer i Mellemøsten og Europa.

Parallelt med ramadanen har millioner af kristne over hele verden bedt for at Gud skal åbenbare sig muslimerne.

Mange tegn tyder på at der foregår en stille, men enorm vækkelse blandt muslimer, som søger Jesus i store tal, til trods for forfølgelse af dem, der forlader islam.

Rapporter fra nyomvendte muslimer til det norske Kristent Arbeid Blant Arabere (KABA), fortæller om et særligt fænomen. Mange af de omvendt muslimer har oplevet at Jesus kom til dem i drømme, og åbenbarede sin kærlighed til dem og bad dem følge Ham.

Vækkelsen sker upåagtet af medierne på grund af faren for forfølgelse. Netop derfor bør den få vores opmærksomhed – ikke mindst i form af forbøn.

Gemt i: Ikke kategoriseret d. 13. september, 2010 | 3 kommentarer »

Hellige Nilus levede i det 16. århundrede. Han blev født i en landsby nær Tripolis i Grækenland. Han blev munk på Athos og døde på 12 November 1651. Duftende myrra dryppede ud af hans grav, og derfor han kaldes Myrovlitis. Han skrev:

“Når fremkomsten af antikrist nærmer sig, vil folks fornuft blive overskygget af kødelige lidenskaber mens bandeord og uanstændighed vil sejre. Folk vil blive uigenkendelige; folks ansigter vil blive vansiret, mænd vil ikke kunne skelnes fra kvinder på grund af deres skamløse tøj og hår på hovedet. Så vil de blive vilde og komme til at ligne dyrene, fordi de vil blive forført af antikrist.

Respekt for forældrene og de ældste vil der ikke længere være mere; kærlighed vil forsvinde; de kristnes biskopper og præster vil blive vildledte og ikke længere vil kende den rigtige vej fra falske.

I de dage vil kirkens skikke og traditioner ændre sig. Omtanke går tabt, og gudsbespottelse vil sejre. Løgne og kærlighed til penge vil nå epidemiske proportioner. Ve dem, der ophober penge.

Utugt, ægteskabsbrud, homoseksualitet, tyverier og mord bliver en almindelig foreteelse i disse dage. Som et resultat af tunge synder og udbredte udsvævelser, vil folk blive berøvet både Den Hellige Ånds nåde, som de har modtaget ved dåben, men også evnen til at have dårlig samvittighed.

Herrens kirker vil mangle fromme hyrder. Ve de kristne, som vil leve de dage, fordi de vil være troløse. De vil ikke have mulighed for at se visdommens lys nogen steder fra. De vil de forlade verden og skjule sig hellige steder for at finde trøst for deres sjæles trængsler, men de vil finde forhindringer og problemer på deres vej.

Alt dette vil finde sted, fordi antikrist vil herske over alt og vil være leder af hele menneskeheden. Han vil udføre virtuelle tegn og overraskende gerninger, han vil give listig visdom til forskruede mennesker, og opfinde måder at tale til hinanden fra den ene ende af jorden til den anden, flyve i luften som fugle og på tværs af bunden af havet som fisk.

De fattige mennesker vil leve i velstand, uden at vide, at alt er vrangforestillinger fra antikrist. Den Onde vil gøre det muligt for videnskaben at opnå store tilsyneladende fremskridt, så folk bliver vildledt og ikke længere tror på eksistensen af den treenige Gud.

Den almægtige Gud vil se, at menneskeheden er på vej til sin død, og derfor forkorte dagene af hensyn til de få, der vil blive frelst, da Djævelen vil forsøge om muligt at bedrage selv de udvalgte.

Så vil pludseligt et tveægget sværd ødelægge Bedrageren og hans tilhængere … “

Det tveæggede sværd er Jesus Kristus og Gudsmoder Jomfru Maria.

Gemt i: Ikke kategoriseret d. 29. august, 2010 | Ingen kommentarer »